Om mig

BetaDrummer-1021269-2Opvokset i Viborg, hvor jeg i en alder af 10 begyndte at spille klarinet og saxofon i FDF’s orkester. Her lærte jeg meget grundlæggende om musikteori, nodelæsning og sammenspil. Fandt dog hurtigt ud af, at det var mere interessant, hvad der foregik omme i rytmesektionen, og efter i nogen tid at have slået og banket på alt derhjemme købte jeg mit første trommesæt som 14-årig.

Jeg var grebet af trommerne med det samme. Jeg fik undervisning på Viborg Musikskole og øvede, lige så snart jeg kom hjem fra skole, hvor jeg sad i timevis og spillede til musikken i radioen. Snart fik jeg øjnene op for trommeslagere som Phil Collins, John Bonham og Stewart Copeland, som jeg studerede alt, hvad jeg kunne.

Jeg begyndte at spille i forskellige bands i byen og bl.a. en del med Søren Sigurd Barrett, som jeg mødte i gymnasiet. Vi spillede en masse duojobs sammen for at tjene lidt penge i gymnasietiden, men havde også gang i andre fælles projekter i de år.

Det var også i gymnasieårene, at jeg spillede i bandet Farandola, hvor Dicte Westergaard var frontfigur. Dicte og jeg talte om, at vi en dag skulle lave noget nyt og anderledes.

Dette gjorde vi i 1989, da vi begge var flyttet til Aarhus. Det blev til bandet Her Personal Pain, som hurtigt blev en relativt stor succes i Danmark. I slutfirserne og begyndelsen af halvfemserne fokuserede vi på HPP, som indspillede debutpladen Songs From Cinema Café, der udkom i februar 1992. Dette år turnerede vi meget. I 1993 vandt vi en Grammy for Årets Nye Navn, men pga. et dårligt og i stigende grad uproduktivt klima – samt større forskelle i holdningen til, hvor vi stilmæssigt skulle hen – beslutte vi for at stoppe samarbejdet.

Herefter spillede jeg lidt løst i forskellige sammenhænge, men frustrationerne fra HPP gjorde, at jeg i de følgende par år fokuserede på at undervise, hvilket jeg havde gjort en del førhen.

I 1996 medvirkede jeg på Dictes album Voodoo Vibe, og dette var min sidste egentlige medvirken på noget som helst i de følgende mange år.

Jeg vandt i 2015 Thomas Langs store internationale trommekonkurrence Big Drum Bonanza foran op mod 400 andre trommeslagere fra 33 lande, og det har givet mig lysten til at spille og undervise tilbage.

Inspiration

Viborg-tiden var en meget lærerig periode, og jeg udviklede mig meget i de år – ikke mindste ved at dyrke diverse trommeslagere som bl.a. Phil Collins (Genesis, Brand X), Stewart Copeland (The Police), Phil Gould (Level 42), John Bonham (Led Zeppelin), Billy Cobham, danske Niels Ratzer (Blast, Frontline) – som jeg også var heldig nok at få undervisning af, når lejligheden bød sig. Som firserne skred frem var det Steve Gadd, Dave Weckl og især Vinnie Colaiuta, der var mine store inspirationskilder.

I dag er der kommet mange nye navne på denne liste. Bl.a. Thomas Lang, Gergo Borlai, Matt Garstka og Chris Coleman.

Undervisning

Jeg underviste jeg en del i trommer allerede i gymnasietiden, og det gjorde jeg en også del i de kommende år – også sideløbende med Her Personal Pain. Da HPP slog igennem afholdt jeg også clinics og lignende. Da jeg mere eller mindre stoppede som udøvende musiker omkring 1996, fortsatte jeg i et par år som underviser på diverse musik- og trommeskoler samt på konservatorieniveau.

Men nu, hvor jeg er begyndt at spille igen, er lysten til undervisning også vendt tilbage.